TOBIZ og Alpha har nu sikret sig en plads i slutspillet i Elgiganten Ligaen.

Afgjort: Tager sidste plads i slutspillet

Den sidste og eftertragtede plads i slutspillet er nu blevet afgjort, hvorfor vi altså kender de seks hold, som skal dyste i Ligaens slutspil.

Kampen om den sidste slutspilsplads er netop blevet afgjort, idet Alpha bankede Atlando Esports.

Alpha fik hurtigt lagt sig i spidsen i opgøret, hvorfor det aldrig helt blev en tæt kamp. Spændingen varede dog ved til sidste sekund, og med en 16-5-sejr sikrer Alpha sig altså den sidste plads i slutspillet.

Med sejren gør TOBIZ og kompagni det nemlig umuligt for Aalborg Rebels, Astralis Talent og netop Atlando Esports at nå dem, hvorfor Alpha snupper den sjette og sidste plads i slutspillet.

Det føles godt at ramme playoffs. Det har været en turbulent sæson for vores kerne af spillere med udskiftninger, og der må man bare give stor cadeau til de tre (wagnr, hug og lund) for at arbejde 100% seriøst, selvom det ikke altid har været lige sjovt, fortæller TOBIZ til Dust2.dk.

Også hug sætter over for Dust2.dk et par ord på dagens stærke resultat, som har sikret Alpha en plads i slutspillet.

Det har ikke været nemt undervejs. Vi mister både haste og smf, inden vi overhovedet kommer i gang. zyp sælges til Tricked i pausen, og Scott smider håndklædet i ringen.

Heldigvis kommer Lumsen og TOBIZ ind med den helt rigtige arbejdsmoral, og vi grinder os til playoff. Det var også perfekt selv at afgøre det hele på sidste dagen, selvom det ødelagde lidt af spændingen i de andre kampe. 

Selvom kampen om slutspillet endelig er afgjort, så er der stadig meget mere på spil i Elgiganten Ligaen, da nedrykningskampen stadig er vidt åben, og flere mandskaber kæmper for at holde sig oppe i Danmarks bedste Counter-Strike-liga.

De seks hold i slutspillet bliver altså:

  • Danmark Tricked
  • Danmark Copenhagen Flames
  • Danmark Lyngby Vikings
  • Danmark MASONIC
  • Danmark AGF
  • Danmark Alpha

Dust.dk følger aftenens kampe tæt, og det kan du læse mere om i nyheden herunder:

 

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.