Det var især en stærkt spillende oSee, der var med til at sikre Extra Salt triumfen.

Suværen amerikaner førte an i finaletriumf

Amerikaneren var en af hovedårsagerne til, at søndagens finale i DreamHack Open March i Nordamerika endte med en 3-0-sejr.

Extra Salt skød sig til sejr i DreamHack Open March i Nordamerika natten til mandag.

De stod i finalen efter et stærkt run, hvor de i løbet af turneringen kun havde tabt et enkelt map.

Overfor dem stod det brasilianske mandskab paiN, der havde imponeret med en sejr over Liquid i semifinalen.

Søndagens finale var samtidig en gentagelse af turneringens første kamp, hvor de to hold stod overfor hinanden, og Extra Salt tog sejren 2-0. Og finalen viste, at Extra Salt stadig er det stærkeste af de to mandskaber.

Holdene lagde ud på Inferno, hvor paiN viste tænder og var oppe at føre 8-2, inden Extra Salt tog over og satte sig på opgøret. Således tog de 10 runder i streg og trods et par runder til paiN endte de med at tage mappet 16-12.

Amerikansk AWP'er dominerede

Herefter ventede Train, og Extra Salt fortsatte dominansen og sikrede en pauseføring på 10-5, inden arbejdet blev gjort færdigt efter sidebyttet. Her kæmpede paiN bravt og bragte spænding i opgøret, men i sidste ende tog Extra Salt mapsejren 16-13 blandt andet takket være deres amerikanske AWP'er oSee, der fik 28 kills og en ADR på over 100.

Da finalen var en bo5, var Extra Salt dermed snublende tæt på sejren og skulle blot vinde på Mirage, der var paiN's andet mappick.

Det så umiddelbart også ud til at blive en klar mapsejr til Extra Salt. I en nærmest tro kopi af første map, dog med omvendt fortegn, førte de 8-3, men så tog paiN over og bankede 10 runder i træk på boardet.

oSee ville det dog anderledes, og med hele 33 kills på mappet var han stærkt medvirkende til, at Extra Salt tog mapsejren 16-14 og dermed en samlet 3-0-sejr.

Netop oSee endte også som turneringens bedste spiller med en rating på 1.38, foran blandt andre EliGE.

Med den samlede sejr har Extra Salt også sikret sig en plads til IEM Summer 2021, der spilles til juni.

paiN
0 - 3
Extra Salt
Alle maps
paiN K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Brasilien Wesley 'hardzao' Lopes 71 - 59 +12 88.5 66.7% 1.16
Brasilien Rafael 'saffee' Costa 61 - 59 +2 69.3 71.3% 1.02
Brasilien Rodrigo 'biguzera' Bittencourt 55 - 55 +0 60.7 62.1% 0.91
Brasilien Gabriel 'NEKIZ' Schenato 52 - 63 -11 72.9 60.9% 0.90
Brasilien Vinicios 'PKL' Coelho 37 - 61 -24 58.2 57.5% 0.75
Extra Salt K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
USA Josh 'oSee' Ohm 79 - 49 +30 91.2 77.0% 1.36
Mexico Edgar 'MarKE' Maldonado 59 - 58 +1 76.6 70.1% 1.09
Aran 'Sonic' Groesbeek 54 - 52 +2 75.5 70.1% 1.08
Canada Justin 'FaNg' Coakley 51 - 57 -6 61.9 73.6% 0.97
Johnny 'JT' Theodosiou 54 - 60 -6 70.6 67.8% 0.96

Sådan endte DreamHack Open March:

  • 1. Extra Salt - 218.000 kr. + IEM Summer 2021 plads
  • 2. Brasilien paiN - 94.000 kr.
  • 3.-4. USA High Coast - 37.000 kr.
  • 3.-4. USA Liquid - 37.000 kr.
  • 5.-6. USA Bad News Bears - 16.000 kr.
  • 5.-6. USA Triumph - 16.000 kr.
  • 7.-8. USA Rebirth - 9.000 kr.
  • 7.-8. USA RBG - 9.000 kr.
#1(Med 1 svar)
15. marts 2021 kl. 10:43
FBM
Liquid xD
#2(Med 0 svar)
15. marts 2021 kl. 13:09
BehinD
Hvad skulle de gøre de spillede imod legenden biguzera og hardzao. Så er det jo også svært.
#3(Med 0 svar)
15. marts 2021 kl. 13:24
Bergizzle
Liquid :( smed 300 på den kamp.. Av
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.