
Tredjepladsen fundet; nu starter finalen
Kampen mellem Copenhagen Flames og Lyngby Vikings er nu afgjort, idet Lyngby Vikings vandt kampen og snupper de 12.000 kroner, tredjepladsen udløser .
Kampen blev skudt i gang på Nuke, og her startede det solidt ud for Lyngby, som efter en solid T-side fik ti runder. Herfra så det svært ud for Flames, og flammerne formåede heller ikke at lave et comeback, hvorfor det var de kongeblå, som tog første bane.
Derefter gik turen til Vertigo, hvor det var in-game leaderen birdfromsky, som virkelig tog styringen. Efter de første syv runder havde han ti kills, men herefter stoppede han ikke, da han fortsat ledte Lyngby til sejren med cifrene 16-12, hvor det da også var birdfromsky, som lå øverst med hele 22 kills.

Om ganske kort tid bliver finalen skudt i gang, og her gælder det en duel mellem Tricked og AGF, som også begge ligger solidt i Elgiganten Ligaen.
Her er der i den grad noget på spil, idet vinderen tager en plads videre til Elisa Invitational Spring 2021 såvel som små 40.000 kroner, mens andenpladsen må 'nøjes' med 23.000 kroner.




























