
Nu findes den sidste semifinalist
Slutspillet i Elisa Nordic Champoinship Danmark skrider hastig frem, og her til aften afgøres de sidste kvartfinaler.
Tricked har netop slået YNITY ud af løbet, mens det nu gælder MASONIC og Lyngby Vikings.
Vaskebjørnene gør rent bord
YNITY løb med en snæver føring før sidskiftet på første map, men blev hurtigt slået i gulvet, da Tricked hostede op med ni sammenhængende runder på T-siden for at lukke mappet.
Anderledes så det ud på Overpass, hvor YNITY med en 12-3-halvleg løb med sejren på modstanderens map valg. Serien blev altså afgjort på tredje map, der dog kun bød på 17 runder, da vaskebjørnene på yderst dominerende facon skød sig i semifinalen.

Endnu et opgør står for døren
Om lidt står den på Lyngby Vikings og MASONIC, der kæmper om den sidste semifinaleplads i Elisa Nordic Championship. Vinderen af aftenens opgør skal op imod Tricked i kampen om at nå finalen.




















