
Holddirektør freder udskældt stjerne
Der er ingen planer om at udskifte jks.
Det har Complexitys direktør Jason Lake tirsdag slået fast på Twitter.
Ked af at skuffe dig, men jeg tror, jeg holder fast i vores fyr, skrev Jason Lake.
Med beskeden linker han også til en forumtråd på HLTV, hvor en bruger opfordrer ham til at bænke australieren og hente nyt blod ind.
jks skiftede til Complexity i oktober sidste år efter en stærk tid hos 100 Thieves. De lovende takter kan dog ikke siges at have fulgt med.
Ser man nærmere på statistikkerne, taler de deres tydelige sprog.
jks' gennemsnitlige rating i Complexity-trøjen er indtil videre på 0,99. Til sammenligning var gennemsnittet i 100 Thieves-tiden 1,15.
Samtidig er det også her, han har haft flest maps med en rating på mere end 1. I 68,1 procent af kampene endte han nemlig over 1 i rating. Til sammenligning er det kun sket i 51,4 procent af de maps, han har spillet for Complexity.
jks og resten af Complexity spiller fredag sidste gruppekamp mod Heroic. Begge hold er videre.
Complexity består af følgende spillere:
blameF
k0nfig
poizon
RUSH
jks

























