
Rejin inden slutspillet i Katowice: "De er brandvarme lige nu"
Slutspillet til IEM Katowice begynder fredag med kvartfinalerne, inden semifinalerne spilles i morgen og den store finale søndag.
I den forbindelse har Dust2.dk hevet fat i Rejin, der tidligere har været coach for mousesports og i dag er Senior Manager hos MAD Lions.
Han ser ikke, at Astralis kan gentage bedriften fra 2019 og gå hele vejen i Katowice.
De har spillet meget svingende. Jeg tror ikke, Astralis vinder denne gang, med mindre de får brugt deres strategiske 7-mands lineup, lyder det lettere ironisk fra Rejin.
I dagens kampe står først Gambit overfor NaVi, inden Virtus.pro møder Astralis i den anden kvartfinale. I morgen skal vinderne af de to opgør møde henholdsvis Liquid og Spirit, der venter i semifinalerne. Og netop Spirit er et hold, Rejin har stor fidus til og mener, at man bør holde øje med.
Der er et hold, jeg fra start har fulgt, og det er Spirit. De er brandvarme lige nu, og det er ikke kun degster, men alle 5. De er simpelthen for fede, siger han og giver samtidig sit bud på de tilbageværende holds placeringer i turneringen.
Nummer 1 Spirit, nummer 2 Liquid, NaVi 3 og Astralis 4. 5-6. pladserne til Virtus.pro og Gambit. Dog har jeg en fidus til Virtus.pro. De kunne godt overraske, lyder det fra danskeren.
Kvartfinalerne spilles klokken 15:00 og 18:30 fredag.
Spirit, som Rejin altså tror går hele vejen, består af følgende spillere:
chopper
mir
degster
magixx
sdy























