Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 04T : 22M : 11S
Aalborg Rebels sejrede i begge aftenens kampe.

Nordjyder sejrede i tæt affære

Mandagens kampe i Elgiganten Ligaen bød på lokalopgør, og det blev et tæt et af slagsen.

Mandag var Elgiganten Ligaen atter i gang, dog kun med to kampe på programmet.

Der var på forhånd lagt op til lokalderby, da AaB tog imod Aalborg Rebels. I tabellen var det seks point, der skilte de to mandskaber, og det blev da også en tæt affære.

Slaget skulle stå på Inferno, hvor Rebels inden aftenens kamp havde de bedste stats med to sejre ud af tre kampe på Inferno. Modsat havde AaB kun formået at nå de 16 runder én gang i tre forsøg.

Aalborg Rebels lagde ud på T-siden, og opgøret bølgede frem og tilbage hele halvlegen. Aalborg Rebels tog de første fem runder, inden AaB bed fra sig og bankede fire runder i streg på boardet. Aalborg Rebels kunne gå til pause med en føring på 8-7.

Kampbilledet fortsatte efter sidebyttet, og trods en stærk indsats fra FrawFact med 29 kills og en rating på 1.41, hjalp det lige lidt for AaB, der måtte se sig slået af Aalborg Rebels.

Kort efter skulle Aalborg Rebels i kamp igen, denne gang mod AGF Academy, der har 15 point i tabellen og lå á point med nordjyderne inden aftenens kamp.

AGF Academy lagde da også hårdt ud og kunne gå til pause med en føring på 9-6. Men herfra stod der Aalborg Rebels på det hele, og med imponerende ni runder i streg fik de vendt opgøret og tog sejren 16-12.

Dermed fik Aalborg Rebels yderlige seks point på kontoen og kravlede op på en foreløbig sjetteplads.

Elgiganten Ligaen - Stilling

#1(Med 1 svar)
16. februar 2021 kl. 13:20
vestr
😉
#2(Med 0 svar)
17. februar 2021 kl. 10:26
CHRISTIANMEYERDK
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
>:D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.