
Sådan gik dagens kamp i Elisa Danmark
I dag blev Gruppe C i Elisa Danmark skudt i gang, hvor AGF og Agaming stod for at åbne dagens bal. Her blev det til en sikker sejr til det aarhusianske mandskab, der til daglig deltager i Elgiganten Ligaens øverste divison.
Duellen mellem holdene blev indivet på Overpass, hvor Agaming formåede at vise tænder, men i sidste ende var AGF det bedre mandskab, da de tog mappet med 16-11.
Anderledes gik det for sig på Mirage, hvor AGF-lejren sørgede for, at Lazar og kompagni ikke fik et ben fra jorden.
ESIMED og YNITY skulle have krydset klinger i aftes, men førstnævnte er blevet diskvalifieret fra turneringen, eftersom holdet ikke kunne formå at stille op med mindst tre af spillerne, der var med til at kvalificere sig i første omgang.
I morgen står den på endnu mere Elisa Danmark.




















