
Farlig afgør Snow Sweet Snow
FunPlus Phoenix og danske Farlig løb i dag med sejren i Snow Sweet Snow 1 efter de slog russiske Gambit i finalen. Med førstepladsen følger desuden 245.000 kroner.
Snow Sweet Snow finalen blev skudt i gang på Infernom, hvor FPX kæmpede sig tilbage fra at være bagud med 5-10 ved halvlegen til en snæver sejr i 30. runde.
Andet map gik dog russernes vej efter en solid T-side, der sikrede dem en 11-5-føring. Trods et påbegyndt comeback måtte Farlig og kompagni se sig slået på Overpass.
Afgørelsen faldt derfor på Dust2, hvor Farlig præsterede en 1.66 rating og 108.4 ADR, da danskeren skød sit hold til en samlet 2-1-sejr i Snow Sweet Snow finalen.

Gambit indtager dermed andenpladsen i turneringen, men Virtus.Pro og SAW ender på en delt 3.-4.-plads over hold som GODSENT, ENCE, EXTREMUM og Lyngby Vikings.
Turneringen var holdets anden under FunPlus Phoenix organisationen efter DreamHack Open January, hvor det blev til en andenplads. Holdet har dermed fået en super start under det nye banner med to ud af to finaleoptrædner indtil videre.
FunPlus Phoenix er anført af chrisJ, der udfylder rollen som ingame leader på lån fra mousesports, hvor han sidder på bænken efter tilføjelsen af acoR.





























