
Verdens nummer tre elimineret af amerikanere
I går aftes skulle Vitality og Evil Geniuses' skæbne afgøres, hvor det sidstnævnte mandskab viste sig at være det bedre hold, da de besejrede franskmændene i et nervepirrende opgør, der blev afgjort på tredje map.
Opgøret mellem de to mandskaber blev indvidet på Nuke, hvor det amerikanske mandskab hurtigt og sikkert tog kontrol over kampen, efter de hev intet mindre end ti runder i hus på deres T-side, hvilket var nok til en sejr.
Efterfølgende skulle holdene i aktion på Vertigo, hvorpå det denne gang var Vitality, der tog ti runder i første halvleg. Efter nogle runder i anden halvleg blev kampen bragt ud på et sidste map.
På det sidste map var det en sand neglebider, hvor holdenes skæbne skulle afgøres i overtid. Her var det dét amerikanske mandskab, der løb med sejren og dermed sendte Vitality ud af turneringen.





























