
Topholds IGL tager en pause
Vitality's ingame leader, apEX, tager en pause af personlige årsager.
Det skriver Vitality på Twitter.
Her forklarer coach XTQZZZ også, at det indtil videre har været et svært år resultatmæssigt for det franske mandskab, og at der er flere ting, der går ud over holdets overordnede præstationer.
Kombineret med apEX's personlige problemer, er han derfor kommet til den konklusion, at den franske IGL for en stund får en pause. Foreløbigt bliver det resten af BLAST Premier Spring-turneringen. Pausen kan dog forlænges, hvis det bliver nødvendigt.
Samtidig gør XTQZZZ det dog også klart, at apEX's rolle hos Vitality er vigtig.
Hans rolle på holdet er essentiel, og vi håber at se ham tilbage på højeste niveau så hurtigt som muligt. Dan (apEX, red.), vi lover dig at give alt, hvad vi har, indtil du kommer tilbage, skriver coachen blandt andet i opslaget.
Vitality tabte mandag til Complexity i åbningskampen i BLAST Premier Spring gruppe B og er dermed i lower bracket. Her møder de tirsdag aften Evil Geniuses.
Vitality tæller følgende spillere:
ZywOo
misutaaa
RpK
shox
Nivera
XTQZZZ (Coach)
apEX (Midlertidigt ude)























