Afgørende kampe venter presset mandskab

Holdet har tre dage til at finde en ingame leader, mens AWP-spilleren ligger med corona, forud for de afgørende opgør, hvor der kæmpes om overlevelse.

I næste uge er der et par meget vigtige kampe på programmet i 2. Division for SERA * WIWIHOSTING, som møder gruppe Bs to andre bundhold i opgør, der potentielt kan afgøre, hvem der overlever, og hvem der rykker ned.

Inden de afgørende kampe skal der dog ske et alvorligt oprydningsarbejde i SERA * WIWIHOSTING-lejren, da det nu for alvor brænder på. 

Tre dage til at fuldende holdkortet

Torsdag trak den unge Zyphes sig fra holdet med beskeden om, at han ikke har “nok tid, motivation og overskud til at spille på hold” på nuværende tidspunkt. Der er dermed også blevet plads til en ingame leader, som holdet ellers har været foruden, og det er en lettelse, forklarer holdkaptajnen Wafl. 

Vi ser det som en mulighed for, at alle kan spille den rolle, de gerne vil, og at vi kan komme ind i kampen igen, fortæller Wafl fra SERA * WIWIHOSTING, der ligger i bunden af tabellen i 2. Division B.

Holdet gik nemlig ind til sæsonen uden en dedikeret ingame leader, da denne trak sig fra projektet få uger før sæsonstart, hvorfor holdet fik travlt med at finde en femtemand. 

Vi gik egentlig bare ud for at finde en femte spiller, som skulle være fungerende rifler, så vi kunne komme ind i ligaen med et lineup, og det blev så Zyphes, fortæller Wafl og anerkender samtidig, at der blev lagt en stort pres på den nytilkomne blot 14-årige rifler, efter resultaterne udeblev.

Med blot tre dage til de vigtige kampe, der byder på Campus Vejle * Illusion og Dynamic5, agter mandskabet at fuldende holdkortet med en ingame leader og stille fuldt hold til tirsdagens spillerunde. 

Dertil ligger AWP-spilleren Wafl med corona, hvorfor holdet har spillet sine seneste to kampe med deres coach, Puffin, som standin. Her er det blevet til 16-3 og 16-5 nederlag til henholdsvis HDE.Hype og Avalance.

Der er derfor mange brikker, som skal falde på plads inden tirsdag.

Mine symptomer er meget op og ned, men nu har jeg ligget et par dage uden CS, og man savner det jo rigtig meget. Jeg sigter efter, at vi kan sidde og try out dem, vi skal try out og så tage et valg allerede fra mandag af.
Målet er selvfølgelig at få en spiller ind, som er med os resten af vejen. Vi skal ikke bare have en midlertidig løsning, forklarer Wafl. 

3. Divisionen ånder dem i nakken

For SERA * WIWIHOSTING handler det ikke blot om at undgå bundplaceringen, der medfører direkte nedrykning, men også om at hæve sig over de nederste tre pladser i tabellen, hvis de vil spille endnu en sæson i 2. Division. 

Det handler også om at undgå relegation. Vi har godt set de kæmpe masse gode hold, der er nede i 3. divisionen, som indtil videre er på vej op i oprykning, og der er i hvert fald nogen, man burde frygte. Målet er at overleve i 2. Division, have en sæson man lige kan reflektere på og så gå fuldt kål på næste sæson.

Men ifølge Wafl er der lys forude, og med den rette udskiftning nu, kan sæsonen stadig reddes. 

Hvis vi i det mindste formår at hive Campus Vejle og Dynamic5 hjem, så er vi oppe på 9 point. Det ville give noget benzin til motivationen og så vil en ny spiller, der kan bringe noget nyt ind til bordet, samt nogle point nok også hjælpe på vores mentale spil. Det har været en rimelig hård sæson, men hvis vi når at få lavet et skift, som giver mening, og vi får den IGL, som vi søger, så kunne jeg godt se frem til, at der ikke bare mod Campus Vejle, men mod alle hold, kommer til at ske en drastisk ændring, og vi kan tage nogle flere point med os, afslutter AWP'eren.

Wafls SERA-mandksab mødte Campus Vejle * Illusion i sæsonens første opgør, hvor SERA løb med en snæver 16-14-sejr i en kamp, der kunne have gået begge veje. Siden er der dog også sket ændringer i Vejle, hvorfor det bliver spændende at se, om det endnu engang bliver en tæt kamp. 

SERA * WIWIHOSTING har følgende kampe på programmet tirsdag:

  • Campus Vejle * Illusion vs. SERA * WIWIHOSTING - kl. 18:00
  • Dynamic5 vs. SERA * WIWIHOSTING - kl. 20:00

Onsdag står den på et af gruppens tophold, når FG.Nocco venter. Du kan orientere dig om kampe, resultater og statisitkker i Liga-Universet her

SERA * WIWIHOSTING har dette lineup lige nu:

  • Danmark Wafl
  • Danmark Mudi
  • Danmark RAVN3N
  • Danmark Lapzy
  • Danmark Puffin
#1(Med 0 svar)
6. februar 2021 kl. 20:53
FBM
Kæmpe maskiner, håber det bedste for dem :D
#2(Med 0 svar)
7. februar 2021 kl. 19:12
Thorbek
Ja vi har sku være udfordret :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.