TENZKI er igen en del af Nordavind.

Skriver under med danskere

To danske spillere er ikke længere holdløse, da de har skrevet under med Nordavind.

mertz og TENZKI er nu officielt blevet en del af Nordavinds nye internationale hold.

Skiftet blev allerede rygtet i sidste uge, da mertz tilsluttede sig Nordavinds mandskab på ESEA såvel som spillede med dem i sidste uge.

Nu er det dog blevet officielt, at de to danskere er blevet en del af holdet, som førhen også har talt dansk islæt som NaToSaphiX, Ryxxo og faktisk også TENZKI, som derfor er tilbage i vante rammer.

Også HS, som er blandt holdets nye startfemmer, er en gammel kending, og den 22-årige spiller fra Estland spillede da også sammen med TENZKI i omkring otte måneder.

De sidste to til at udfylde holdkortet er supra og mirbit. Førstnævnte spillede i Gambit Youngsters indtil august 2020, hvor han blev bænket og ikke har haft et hold siden, mens mirbit senest var en del af ALTERNATE aTTAX.

Det nye Nordavind består af:

  • Danmark mertz
  • Danmark TENZKI
  •  HS
  • supra
  • mirbit
     
  • Danmark Rytter (Coach)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.