Accusata er foreløbig gået ubesejrede gennem sæsonen. Det fortsætter efter i aften, hvis det står til zibron.

Førerhold regner med at fortsætte stimen

Accusata er lige nu ubesejrede i 1. division A og indtager rækkens førsteplads, men der er stadig plads til forbedringer.

Tirsdag er lig med masser af kampe i Elgiganten Ligaens divisioner, og i både 1. division A og B er der topkampe på programmet.

I 1. division A fører Accusata lige nu rækken med 18 point ud af 18 mulige. Og det er da også en tilfreds zibron, der er IGL for Accusata, vi fangede inden aftenens kampe.

Vi har uden tvivl fået en god sæsonstart. Vi kan ikke klage over at have vundet alle vores kampe i ligaen. Nogen af kampene ville vi dog gerne have vundet lidt mere overbevisende.

Er der stadig områder, hvor I skal forbedre jer eller arbejder på at blive bedre?

Der er altid plads til forbedringer. Det har været tydeligt, at nogle af vores modstandere kigger demoer fra tidligere kampe. Vi arbejder derfor hele tiden på vores mappool og implementering af nye ting, således vi kan blive ved med at være uforudsigelige i vores spil.

I aften skal Accusata i kamp mod først Ambush Academy, der ligger sidst med nul point efter seks kampe, inden rækkens toer, Sørby Esport, venter. Sidst på aftenen gælder det så EF.Wolves, men det er især kampen mod Sørby Esport, zibron har store forventninger til.

Sørby er et godt hold med fint potentiale. Sidst vi mødte dem endte vi en triple OT, hvor vi endte med at trække det længste strå. Forventningerne til dagens kamp må være en sejr uden overtid. Resultatet er svært at spå, men møder vi varme op til kampen, vil jeg skyde på, at de ikke får mere end 10 runder.

Og hvad med de andre to kampe?

Mine forventninger er, at gå sejrrigt igennem begge kampe. Alt andet ville være skuffende for os.

Det er derfor også målet, at aftenens tre kampe for Accusata bliver en fortsættelse af den form, holdet indtil nu har vist.

Når aftenens kampe er spillede, rammer vi 27 point. Alt kan selvfølgelig ske, men vores ambition er klart at gå ubesejret igennem sæsonen. Der er desværre ikke et væddemål på højkant modsat mange af de andre hold, som skal mætte sig i MacD. Vi har kun vores ære at tabe.

Ambitionerne er altså intakte på Accusata-mandskabet, og hvis zibron skulle pege på rækkens stærkeste hold ud over hans eget, er det da også blandt aftenens modstandere, vi finder svaret.

På papiret må det være Sørby, men jeg vil også give cadeau til FG.Sharkgaming for deres høje niveau, siger han og kommer desuden ind på, hvem han ser som rækkens svageste mandskab:

Ambush Academy uden tvivl. No offence, men jeg er ikke helt sikker på, hvad de laver i 1. divisionen. Efter seks kampe, har de stadig ikke spillet en kamp, hvor de har vundet mere end syv runder. Jeg håber heller ikke, at de får flere mod os i aften.

Accusata skal spille følgende tre kampe i aften:

  • 20:00 - Ambush Academy vs. Accusata
  • 21:00 - Sørby Esport vs. Accusata
  • 22:00 - Accusata vs. EF.Wolves

Accusata består af følgende spillere:

  • Danmark Celebrations
  • Danmark LyMZ
  • Danmark Tonnes
  • Danmark Azioom
  • Danmark zibron

Kampen mellem Sørby Esport og Accusata begynder klokken 21.00 og kan ses på dust2tv på Twitch:

#1(Med 1 svar)
2. februar 2021 kl. 14:43
KarK
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg går efter en 4x OT med den mængde popcorn jeg har indkøbt til kampen!
#2(Med 0 svar)
2. februar 2021 kl. 17:52
ma3rsk
hahahaha
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.