
1. divisionshold skifter lineup
FURY, der lige nu ligger på sjettepladsen i Elgiganten 1. division A, har fået næsten helt nyt holdkort.
Det sker blandt andet på grund af zanojs ønske om at stoppe, mens Vitexx vil fokusere mere på studiet. Derfor bliver det meste af lineuppet udskiftet. Det fortæller zekon til Dust2.dk.
zeq, fuzehh og jeg besluttede os for at give den en skalle og finde to nye spillere. Så det handlede kun om overlevelse for os i indeværende sæson, mens vi fik spillet de to nye spillere ind på holdet. Grunden til at vi valgte at lede efter to nye spillere var, at vi ikke ville ''spilde'' 2 måneders pracc, for at starte for fra igen når sæsonen var slut.
Mens de ledte efter nye spillere, kom der dog også tilbud den anden vej. Derfor skiftes hele lineuppet pånær zekon.
Vi fandt to spillere, som var interesseret, men imens dette skete, fik fuzehh og zeq et andet tilbud, de gerne ville prøve. Som de gode mates de er, ville de ikke efterlade mig alene midt i sæsonen, så hvis jeg ikke kunne få det til at gå op med andre, så ville de gerne blive og spille den færdig. Jeg fik brikkerne til at falde på plads og har derfor fundet fire nye, som skal forsætte i både ESEA Main og Elgiganten Ligaen 1. division A.
Blandt de fire nye spillere er den gammel FURY-kending inTeQ, melder zekon på Twitter. Hvem de andre tre er, er endnu uvist, da zekon ikke har ønsket at afsløre navnene endnu.
zekon fortæller, at han, zeq og fuzehh samt to stand-ins udgør holdet frem til transfervinduet åbner, og holdene dermed kan skifte spillere.
Transfervinduet forventes at åbne den 18. februar.