
Dansker blandt turneringens bedste
Søndag løb finalen i DreamHack Open January Europe af stablen, og her krydsede Spirit klinger med Funplus Phoenix (FPX), der har danske Farlig på holdkortet.
Selv om det russiske mandskab gjorde det af med FPX med en 3-0-sejr, er der alligevel lidt godt at se tilbage på.
Farlig kan nemlig bryste sig af en samlet turneringsrating på 1,12, og det er syvendebedst af alle spillerne i turneringen. Bedst af alle var Spirits degster, der mønstrede en rating på 1,29.

Farlig viste sig især frem mod Gambit i semifinalen. Særligt på Train gjorde danskeren ondt på Gambit, hvor han fik en rating på 1,78 og en KD-score på 31-14.
DreamHack Open January Europe er samtidig Farlig og resten af FPX-mandskabets første turnering under nye faner, efter hele holdet – pånær chrisJ – smuttede fra GODSENT tidligere på måneden.
FPX består af disse spillere:
zehN
chrisJ
STYKO
Maden
Farlig


















