
Stor dominans i deciderkamp
MASONIC er videre til slutspillet i Elisa Nordic Championship Denmark efter at have uddelt en solid omgang bank til strugglet0ny.
Inden dagens opgør havde Dust2.dk dog interviewet blaq, og her kunne han fortælle, at det meget vel kunne gå hen og blive endnu en tæt omgang, men de unge tropper leverede altså og fandt topniveauet frem, da det blev til en sikker 2-0-sejr.
Det startede allerede stærkt ud for blaqs unge mandskab på Overpass, som var første map. Her steppede in-game leaderen selv op og ledte vejen, da han skød flest af alle på mappet med en solid 22-9-score, som var med til at sikre MASONIC en stensikker sejr på 16-5.
Turen gik herefter over til Nuke. Da de to mandskaber mødtes i første kamp i gruppespillet var det MASONIC, som trak det længste strå og vandt en tæt duel, men i dag var opgøret langt fra tæt.
Her var Altekz, brzer og co. nemlig ekstremt varme fra første map, og dette tog de med over på Nuke. På overlegen manér trak de unge tropper nemlig larsens erfarne mandskab rundt i manegen og vandt på næsten lige så dominerende facon som første bane, nemlig med 16-6 denne gang.
De to mandskaber består af:
strugglet0ny (Luuund, larsen, holzt, wAGNR, NoProblemGuy)
MASONIC (brzer, m4tt, Altekz, blaq, kraghen)
Med sejren til MASONIC er blaqs tropper derfor fortsat med i Elisa Nordic Championship Denmark, hvor slutspillet venter, mens larsen og strugglet0ny desværre må se sig slået ud af turneringen.

























