Farlig var mødt velforberedt op på serveren til dagens opgør.

Holder liv i håbet

Her til aften skulle Farlig og resten af FunPlus Phoenix kæmpe for overlevelse.

Danske Farlig og FunPlus Phoenix-mandskabet har netop besejret HellRaisers, og holder sig derfor i live i DreamHack Open January.

I kampen var det især Farlig, som dominerede med AWP'en og aldrig rigtigt lod anarkez blive komfortabel med det dyre våben.

På første bane var den danske AWP-spiller nemlig altdominerende og vandt samtlige syv AWP-dueller mod anarkez, hvilket i sandhed vidner om en brandvarm Farlig, som skulle holdes øje med. De mange kills mod israeleren var også med til at give danskeren en solid 21-17-score i FunPlus Phoenix' 16-10-sejr.

Her ses Farligs AWP-dueller mod HellRaisers-spillerne på første map. Kilde: HLTV.org

Længe lignede andet map en sikker HellRaisers-sejr, som kom foran både 7-1 og 14-7, men herefter var det igen en brandvarm dansker, som kunne vise vejen med sine imponerende AWP-færdigheder.

Her hev FunPlus Phoenix sig nemlig tilbage i opgøret med otte vundne runder i træk, hvilket i særdeleshed skyldtes en farlig Farlig. Kampen måtte derfor i overtid, men også her var danskeren god.

I overtiden skød Farlig sig nemlig op på hele 28 kills med AWP'en, hvoraf han endte med en 7-4-score over for modstanderens AWP-spiller anarkez, hvilket spillede en afgørende rolle i FunPlus Phoenix' comeback og sejr efter dobbelt overtid.

HellRaisers
0 - 2
FunPlus Phoenix
Alle maps
HellRaisers K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Nikolaj 'kalinka' Rysakov 52 - 52 +0 82.8 76.5% 1.13
Dmitriy 'ProbLeM' Martinov 45 - 44 +1 68.8 70.6% 1.06
Vadim 'Flarich' Karetin 41 - 48 -7 66.7 72.1% 0.93
Nikita 'JIaYm' Panyushkin 37 - 54 -17 68.7 67.6% 0.85
Guy 'anarkez' Trachtman 41 - 50 -9 59.4 63.2% 0.84
FunPlus Phoenix K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Asger 'Farlig' Jensen 59 - 41 +18 83.6 73.5% 1.29
Pavle 'Maden' Bošković 62 - 45 +17 83.5 75.0% 1.26
Jesse 'zehN' Linjala 47 - 46 +1 86.0 70.6% 1.15
Martin 'STYKO' Styk 40 - 41 -1 73.6 70.6% 1.08
Chris 'chrisJ' de Jong 40 - 43 -3 66.6 69.1% 0.93

Dette er samtidig FunPlus Phoenix' første sejr med det nye holdkort. Med sejren holder Farligs mandskab også liv i håbet om en plads videre i DreamHack Open January 2021, hvor modstanderen i morgen hedder Evil Geniuses, som står mellem danskerens mandskab og en plads i slutspillet.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.