vigg0 (i midten) fortæller om både opmærksomheden på holdet, sæsonstarten og tilværelsen som Astralis-spiller (Foto: Astralis)

Astralis Talent-spiller: "Ret surrealistisk"

Der er stor opmærksomhed på Astralis Talent-spillerne, men vigg0 forsøger bare at fokusere på sit eget spil og gøre det bedst muligt.

Denne sæson af Elgiganten Ligaen er samtidig den første, hvor et Astralis-hold deltager, da Astralis i slutningen af sidste år løftede sløret for Astralis Talent.

Riffel-spilleren for Astralis Talent, vigg0, mener, at det er en unik mulighed at repræsentere en af de største organisationer, når det kommer til Counter-Strike.

Det var ret surrealistisk, at blive hevet ind af en af de mest velkendte organisationer indenfor CS. Det er virkelig ikke en mulighed, som jeg tager for givet, og det er noget, man arbejder sig henimod i mange år. De giver mig de bedst mulige værktøjer for at jeg kan udvikle mig yderligere.

Alene på grund af holdnavnet er forventningerne og især opmærksomheden på Astralis Talent også til at tage og føle på. Men det er vigtigt at holde fokus, påpeger 21-årige vigg0.

Opmærksomheden er noget, man lige skal vænne sig til, og det hele er som sagt lidt surrealistisk. Især at der fra den ene dag til den anden er så meget opmærksomhed på en selv. Jeg må bare ikke lade opmærksomheden forstyrre mit spil og bare fortsætte med at spille, som jeg hele tiden har gjort, trods opmærksomheden. Så indtil videre synes jeg, at jeg tackler det meget fint, men der er som sagt lige en tilvænningsperiode.

Efter fem kampe i Elgiganten Ligaen indtager Astralis Talent en delt andenplads i ligaen med 12 point. Kun Lyngby Vikings og de forsvarende mestre fra Tricked har fået en bedre start på sæsonen med maksimumpoint efter henholdsvis seks og fire kampe.

Den stærke sæsonstart fra det unge Astralis-mandskab er vigg0 forventeligt ganske godt tilfreds med.

Nu er vi en flok gode individuelle spillere, så - uden at lyde for selvglad – havde jeg da forventet, at vi ville vinde de fleste kampe. Med det sagt, så er det stadig en rigtig god start, fordi vi skal lige vænne os til at spille med hinanden. Jeg tror, vi har et utrolig stort potientiale, når vi først rigtig kommer i gang og lærer hinanden bedre at kende in-game og flere af os lige har vænnet os til nye spots og roller, siger han.

Topbrag på mandag

Mandag går det løs igen, og her skal Astralis Talent møde titelfavoritterne fra Tricked. De krydsede klinger første gang tidligere på måneden i Snow Sweet Snow-turneringen, hvor Tricked tog sejren 2-0.

AWP’er hos Tricked og sidste sæsons MVP, Lucky, fortalte i et interview med Dust2.dk tidligere på måneden, at netop Astralis Talent var et af de hold, han så frem til at sætte på plads.

Det får dog ikke vigg0 til at tabe troen på sejren.

Tricked har spillet sammen i en del tid nu, mens vi kun har spillet sammen i en lille måneds tid, så de har helt klart en fordel på det punkt. Derfor tror jeg stadig, at vi har en reel chance for at vinde, idet vi er en flok gode individuelle spillere, så hvis vi rammer dagen, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kan slå langt de fleste hold.

Vinder i hele ligaen?

Alt kan ske, men det er ikke en forventning, vi har. Selvfølgelig spiller vi for at vinde, men det en meget stærk liga med mange gode hold, så det svært at sige.

Men I skal vel i slutspillet?

Det synes jeg bestemt sagtens kan lade sig gøre for os.

Astralis Talent består af disse fem spillere:

  • Danmark R0nic
  • Danmark vester
  • Danmark Zyphon
  • Danmark void
  • Danmark vigg0

Astralis Talent møder Tricked mandag aften klokken 22.

#1(Med 0 svar)
29. januar 2021 kl. 11:23
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Må erkende jeg synes de spiller en god omgang CS, ift. hvor kort tid de har spillet sammen. Projektet som helhed er også enormt spændende, men jeg er især spændt på om Astralis kan holde på talenterne, når andre subtop hold banker på døren.
#2(Med 6 svar)
29. januar 2021 kl. 13:49
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvem af dem er det som GuardiaN omtaler?
#3(Med 1 svar)
29. januar 2021 kl. 13:58
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
#7(Med 0 svar)
29. januar 2021 kl. 15:05
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
#6
#4(Med 3 svar)
29. januar 2021 kl. 14:21
Ahmed
Det har ikke relation til Astralis Talent :D
#6(Med 2 svar)
29. januar 2021 kl. 15:05
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ah ok. Misforstod hans Tweet så. Men hvem er det?!?! 😡😡😡
#8(Med 1 svar)
29. januar 2021 kl. 15:38
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
#9(Med 0 svar)
29. januar 2021 kl. 16:47
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Newbs :P
#5(Med 0 svar)
29. januar 2021 kl. 14:53
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
:astralis:
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.