Relaxa er en af de nye folk i Apeks-trøjen.

Svenskere fuldender holdkort

Efter nordmands skifte til nyt hold er planerne om et norsk tophold parkeret. I stedet er en svensk trio hentet ind.

Apeks har nu fået deres lineup på plads forud for holdets færd i ESEA Premier Sæson 36.

Og der er tale om en svensk trio, der slutter sig til holdet, der i forvejen består af norske Grusarn og tidligere fnatic-stjerne dennis, der desuden også har været i NIP.

Mere præcist er det tvillingerne Relaxa og FREDDyFROG samt kreaz, der nu er en del af Apeks-holdet.

Tvillingerne kommer begge fra det svenske Galaxy Racer, mens kreaz blandt andet har tørnet ud for Lilmix.

Planerne for Apeks, der har en norsk organisation i ryggen, var ellers at opbygge et norsk tophold. Det var i hvert fald udmeldingen, da man i oktober hentede jkaem i forbindelse med, at 100 Thieves lukkede og slukkede.

I december annoncerede Apeks og jkaem så, at drømmene om et norsk superhold ikke ville blive til noget, da jkaem ”havde fået et tilbud, han ikke kunne sige nej til”, som beskeden lød fra holdets direktør.

Hvilket tilbud der specifikt var kommet, ved vi af gode grunde ikke, men et godt bud kunne være det hold, der blev præsenteret søndag.

Her blev jkaem annonceret som en del af det nye EXTREMUM-hold og dermed genforenet med resten af kernen fra 100 Thieves.

Med tilføjelsen af de tre svenskere ser Apeks-holdet dermed ud som følger:

  • Grusarn
  • Sverige ⁠dennis
  • Sverige ⁠FREDDyFROG⁠
  • Sverige ⁠Relaxa
  • Sverige kreaz⁠
     
  • ⁠Polly (Coach)

Det bliver dog stadig et overvejende norsk hold, der skal repræsentere Apeks, når de spiller den hjemlige Telia-ligaen. Det ser således ud:

  • Grusarn
  • Nasty
  • Marcelious
  • Sverige ⁠dennis
  • Sverige ⁠FREDDyFROG⁠ (rotation)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.