Prøver lykken med seksmandshold

Det danske mandskab har nu præsenteret hele seks spillere, inden Elgiganten Ligaen skydes i gang på mandag.

Med Elgiganten Ligaen lige om hjørnet, har Atlando løftet sløret for et nyt seksmandshold, inden det går løs på mandag.

Det annoncerede organisationen i går på Twitter.

Holdet har nu skrevet under med fem nye spillere og forlænget med en enkelt, nemlig buNNy, hvorfor de altså skal prøve kræfter med et seksmandshold. Dust2.dk har fanget buNNy, som sætter et par ord på, hvordan seksmandsholdet blev en realitet.

Vi startede oprindeligt ud med et femmands-lineup, som lød på buNNy, PihL, mahhe, Helik og Tekzinz, men efter at have praccet i omkring to måneder, stod PihL af grundet personlige årsager. Det endte med, at vi blev nødt til at hive en ny femtemand ind for omkring en-to uger siden, hvor valget landede på MagS, der førhen har været en del af Nordavind Academy. PihL har gerne villet fortsætte med at hjælpe os til en vis grad, og samtidig være med i diverse pracs som coach samt til at sætte MagS ind i hans nye roller og positioner. Han er altså med for at hjæpe og til at træde ind som stand-in, hvis det bliver nødvendigt.

Der vil dog ikke blive skiftet ud imellem kampene, fortæller buNNy, og uddyber:

Da vi har et "main" hold på fem spillere, så er det dét, vi kommer til at pracce med, og det vi kommer til at spille officielle kampe med. Vi skifter ikke ud imellem kampene i forhold til hvem vi spiller med. Det kommer altså til at foregå ligesom på så mange andre hold.

I sidste sæson af Elgiganten Ligaen sluttede Atlando på en syvendeplads, og formåede dermed ikke at nå videre til slutspillet. I næste sæson er ambitionerne dog atter høje, men stadig realistiske:

Da vi ikke har fået praccet helt så meget som håbet med dette lineup, så er det svært at sige præcist, hvor vi er at finde på ranglisten, men personligt tror og forventer jeg, at vi ender i slutspillet, og så må vi se, hvad der sker derfra. Så må vi bruge tiden indtil da til at få praccet så meget som muligt, og forhåbentligt få helt styr på mappoolen, udtaler buNNy til Dust2.dk.

Atlando deltager i øverste division af Elgiganten Ligaen, som skydes i gang på mandag den 11. januar. Det bliver derfor spændende at se, om det nye holdkort kan opnå en højere placering end i sidste sæson. 

Atlando består nu af:

  • Danmark buNNy
  • Danmark mahhe
  • Danmark MagS
  • Danmark Tekzinz
  • Danmark Helik
  • Danmark PihL
#1(Med 5 svar)
9. januar 2021 kl. 11:24
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Er det så ikke nærmere et almindeligt hold som har tilknyttet en standin som hjælper holdet, end et decideret 6-mands-roster, hvor tanken vel netop er at rotere mellem alle 6? 🤔
#2(Med 4 svar)
9. januar 2021 kl. 11:54
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Forstår heller ikke den overskrift ud fra de statements.
#3(Med 3 svar)
9. januar 2021 kl. 13:04
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Det giver jo ikke de samme antal clicks hvis det bare er en ordinær overskrift ;)
#4(Med 2 svar)
9. januar 2021 kl. 13:50
Sonny
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Synes sku det er ærgerligt hvordan dust2 nærmest er blevet til ekstrabladet, men i guess så længe de er de eneste på scenen, så kan de gøre hvad end de har lyst til.
#5(Med 0 svar)
9. januar 2021 kl. 13:58
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Så enig med at dust2 har taget en trist drejning med clickbait stil..
#8(Med 0 svar)
9. januar 2021 kl. 14:29
Ahmed
Det er jo kun Dust2 der synes det er fedt.
#6(Med 0 svar)
9. januar 2021 kl. 14:18
Phoey
Held og lykke Bunny og MagS! 💪🏼
#7(Med 0 svar)
9. januar 2021 kl. 14:27
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Held og lykke til jer alle.. Dejligt at pihl bliver sammen med jer og i giver plads!

Ud og flæk!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.