
Astralis slår mousesports: Danskerbrag i vente
Lowerbracket finalen bød på et spændende opgør mellem karrigan og landsmændene fra Astralis, som netop er blevet afgjort.
Første map, Dust2, blev nærmest afsluttet, inden det nåede at komme i gang. En solid første halvleg blev afsluttet af fire hurtige runder på T-siden, hvorfor Astralis vandt 16-3.
Andet map blev nærmest omvendt. Her blev det kun til én runde til Astralis på T-siden. Fem runder blev det dog til, da siderne var skiftet, men det var ikke engang tæt på at være nok, hvorfor mousesports sendte opgøret ud på tredje map.
Sidste map så længe ud til at blive en storsejr til Astralis, som kom foran 12-3. Herefter ændrede alt sig dog. Med ropz i front tog mousesports runde efter runde for virkelig at spille sig tilbage i opgøret, som måtte ud i overtid.
I overtiden var det dog igen Astralis, som var stærkest, da de vandt de fire nødvendige runder for at tage sejren 19-17.

Med resultatet får vi derfor en genindspildning af danskerbraget fra i onsdags at se, da Astralis endnu en gang skal møde Heroic i kampen om en finaleplads mod NaVi i morgen. mousesports derimod er færdige i turneringen, som de slutter på en fjerdeplads.






















