
Vitality udligner på Dust2
Vitality svarer igen efter nederlag på Nuke.
Vitality begyndte kampen på sit eget map pick, Dust2, på T-siden, hvor de kom flyvende fra start. Første kill gik endnu engang pistolkongen jcobbbs vej, men Vitality tog pistolrunden og med stort momentum fik de hurtigt en 7-0-føring.
ZywOo og flameZ var de bedst præsterende for Vitality på T-siden, mens frozen og broky gjorde, hvad de kunne på CT-siden. FaZe havde chancen for at få hul på bylden i sjette runde, da broky åbnede med to kills gennem dørene i mid, men et perfekt call af apEX sikrede Vitality runden.
Endelig i ottende runde kom FaZe på tavlen efter et stort 3k af frozen og to kills fra brokys AWP.
FaZe fik dog ikke lov til at kæde deres første to runder sammen, da mezii vandt en 1v2 i den efterfølgende runde:
2. halvleg - Vitality, Vitality og atter Vitality
Vitality skiftede til CT-siden med en overbevisende 9-3-føring. Og ZywOo misser ikke flere skud. Han åbnede nemlig 2. halvleg med et 4k i pistolrunden. FaZe fik ikke et ben til jorden på deres T-side og måtte se sig slået 13-3.
Major-finalen er for alvor skudt i gang
1-1. Vi får minimum fire maps i den første Bo5 major-finale.
Næste map er Inferno, hvilket er FaZes map pick.
FaZe har ikke slået Vitality på Inferno siden d. 12. august 2024 til IEM Cologne 2024, hvor de endte med at tabe serien 2-1.
Følg med her:
Major-finalen kan følges direkte på streamen herunder.











