
Astralis og Complexity støder sammen i vigtig kamp
Astralis og Complexity brage i dag sammen i lowerbracket, og det er en rigtig vigtig kamp, for taberen er færdig i turneringen. Begge mandskaber fik ikke et ben til jorden i deres seneste kampe i ESL Pro League-slutspillet, og derfor er de i lowerbracket.
Niveauet fra gruppespillet, hvor begge hold toppede gruppe B, skal derfor for alvor findes frem igen, hvis de skal avancere fra dagens kamp.
Sidst Astralis og Complexity duellerede var i starten af september i gruppespillets åbningskamp. Her endte det med to 19-17-sejre til Complexity, hvorfor Astralis skal forsøge at få revanche i dag.
Danskerne med gla1ve ved roret får det nok også lidt lettere i dag end sidst, da Complexity igen må stille op med NaToSaphiX, som agerer stand-in, efter oBo rejste hjem til USA.
Det er altså et svækket Complexity-hold, der stiller til start, og Astralis er derfor også favoritter i dagens opgør.
Braget kan følges på ESLs Twitch, som kan findes herunder. Derudover er det også muligt at se kampen på TV 2 ZULU.















