TOBIZ er netop blevet bænket af Singularity, som derfor blot har tre spillere på holdkortet.

Singularity bænker TOBIZ

Den danske organisation tæller nu blot tre spillere, da de netop har valgt at bænke TOBIZ.

Danmarks 10. bedste mandskab, Singularity, er netop blevet en mand fattigere, da TOBIZ er blevet bænket forud for den nye sæson af ESEA MDL.

Det afslører Singularity i en pressemeddelelse.

TOBIZ blev en del af holdet,  da Singularity valgte at komme tilbage på den danske scene i starten af året, og sidenhen har han altså været med til at udvikle holdet. Dette er dog ovre nu, da han fremover må indtage en plads på bænken.

Næsten to måneder uden at have en fast startfemmer har taget hårdt på os - specielt mig selv, da jeg både har haft et fuldtidsjob som lærer ved siden af 6-8 timers Counter-Strike, siden vi skrev under med Singularity i midten af januar.

Noget skulle ændres, og uheldigvis for mig har holdet valgt at gå i en anden retning. Ingen spillere er større end holdet, og derfor kommer jeg fremover til at sidde på bænken, udtaler TOBIZ i pressemeddelelsen fra Singularity.

Valget at bænke TOBIZ betyder også, at Singularity blot er tre spillere i startfemmeren. Sådan forbliver det dog ikke, da organisationen afslører i pressemeddelelsen, at der kommer nyheder vedrørende holdkortet i morgen.

Med nyheden om, at TOBIZ er ude af Singularity, består holdet nu af:

  • Danmark Celrate
  • Danmark nicoodoz
  • Danmark Remoy
     
  • Danmark Casle (coach)
  • Danmark TOBIZ (bænket)

Hvad dette helt præcist betyder vides dog ikke, men med en nylig nyhed om notaNs afgang fra LowLandLions på grund af et nationalt tilbud kan det dog godt bevidne om, at den unge spiller får chancen. notaN har også hjulpet Singularity før, da han hjalp dem kort inden sommerpausen.

#1(Med 1 svar)
31. august 2020 kl. 23:48
Kanstrup
Forventet. 0.83 rating sidste 3 måneder eller sådan noget er ikke godt nok.
#2(Med 0 svar)
1. september 2020 kl. 01:54
Gilborg
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Dog 2 måneder uden at have en fast startfemmer. Så 1 måned med 0.83 rating, but truuue true
#3(Med 4 svar)
1. september 2020 kl. 09:37
JaapStam
Også hårdt med et fuldtidsarbejde plus næsten fuldtids CS!
#4(Med 0 svar)
1. september 2020 kl. 10:10
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ja der mangler sgu lidt flere timer i døgnet :)
#5(Med 2 svar)
1. september 2020 kl. 11:06
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Nej da, det er hårdt at få +50k for at spille CS og have 60 timer ingame, det er stressende. Håber ikke du er done TOBIZ, vi kan altid lave klan.
#6(Med 1 svar)
1. september 2020 kl. 15:10
xanzir
Giv mig 15 jeg lover 120 timer de næste 4 år i streg
#7(Med 0 svar)
1. september 2020 kl. 16:03
DanniDingDong
Gi mig 10 og jeg lover 125 timer de næste 5 år👍🏻
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.