
ZywOo sikrer Vitality en semifinaleplads
Tidligere i dag spillede ENCE sig i semifinalen i BLAST Premier Spring Showdown med en sejr over mousesports, mens det for kort tid siden gjaldt endnu et kvartfinaleopgør mellem Vitality og fnatic.
Opgøret startede ud på Nuke, som var blevet valgt af Vitality. Her kom franskmændene bagud 3-0, inden de sikrede sig ni runder i træk og senere hen tage halvlegen 10-5. På Vitalitys CT-side fortsatte de, hvor de slap fra første halvleg og tog kampen 16-10.
Med det gode udgangspunkt inden andet map fortsatte Vitality dominansen. Her var holdets stjernespiller, ZywOo, endnu en gang nærmest ustoppelig, da han først sikrede sig 18 kills på CT-siden, inden han forsatte i anden halvleg for at sikre en 16-9 sejr.

Med sejren sikrede Vitality sig en plads i semifinalen i morgen. Her står holdet over for svenske NiP, som toppede gruppe A og forud for opgøret endnu er ubesejret.














