
karrigan skal i kamp i kvartfinalen
I går slog mousesports det danske Astralis for at spille sig videre til kvartfinalen i BLAST Premier Spring Showdown, hvor de om kort tid står over for finske ENCE.
karrigans tropper har haft et turbulent event, hvor det er blevet til to sejre, én uafgjort kamp såvel som to 16-14 nederlag, og det bliver derfor spændende at se, om de kan præstere på samme niveau som i går, hvor de slog Astralis 2-0.
Lidt bedre er det gået for finske ENCE, som var i gruppe med Astralis, hvor de gik videre som 2'er i gruppen. Her tabte de faktisk ikke én kamp, da det i stedet blev til to sejre og to uafgjorte kampe.
Det bliver derfor ekstremt spændende at se, hvilket af holdene, som performer mest i dag. mousesports går ind til opgøret som små favoritter, men alt kan ske i kampen, som sender et af holdene i semifinalen.