
blameF bliver Danmarks bedste spiller i maj
Top 10 over Danmarks bedste spillere i den forgangne måned præsenteres i samarbejde med eOddset, som har gjort det muligt, at vi kan fokusere på både de absolut bedste men også de kommende stjerner. 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu
Maj er nu endelig overstået, og derfor har vi selvfølgelig taget et kig på den vanlige liste over de bedste danskere i den forgangne måned.
COVID-19 har endnu en gang haft en stor effekt på listen. Dette har også forårsaget, at vi har ændret lidt på kravene for at komme med, så man skal have spillet minimum 15 maps for at kunne komme i betragtning til en plads på listen.
Månedens liste er endnu en gang også kun baseret på online kampe, da der stadig ikke er gang i LAN-CS, hvorfor ingen hold har duelleret her.
Online
I toppen af listen finder vi Complexitys blameF, som har haft en rating på hele 1,33 i den forgangne måned, hvor holdet har været meget dominerende i Home Sweet Home Cup-turneringerne. Det er derfor heller ikke en overraskelse, at k0nfig også er at finde på listen.
Astralis og Heroic er også godt repræsenteret på listen. Førstnævnte har tre spillere på listen, i og med, at både device, Magisk og Xyp9x har gjort sig fortjent til at være i top 10. Heroics stavn og niko har ligeledes fundet vej blandt månedens bedste danskere.
To spillere fra Elgiganten Ligaen er også med på listen, hvor Ryxxo har sneget sig ind på en 3. plads, mens Fr0slev indtager en solid 8. plads.

Den månedlige top 10 liste over spillere har til formål at sætte fokus på de bedste danske spillere samt de kommende stjerner.
Derfor er listen delt op i to kategorier, LAN og Online. I LAN er det den forgangne måneds store events, som tælles med, mens det i Online-kategorien er alle kampe spillet online. Man skal dog minimum have spillet 15 maps online for at komme på listen.
Hvis en spiller opfylder kravene til at være på LAN-listen, kan spilleren ikke komme på Online-listen.