NaVi er blandt de hold, som er sikret en plads i hovedturneringen til CIS-regionens næste RMR-turnering.

WePlay! Clutch Island afholder sommerens RMR-turnering i CIS-regionen

Den ukrainske turneringsarrangør offentliggjorde i går, at deres sommerturnering, Clutch Island, skal afholde sommerens RMR-turnering for CIS-holdene.

For små to uger siden blev det offentliggjort, at Beyond the Summit står for at afholde sommerens turnering i Europa, der giver point til Regional Major Rankings-tabellen.

Nu er det dog også offentliggjort, hvilken turneringsarrangør, som skal afholde en tilsvarende turnering for CIS-holdene, når blandt andre NaVi skal kæmpe om at spille sig til en plads til Majoren i november.

Clutch Island, som turneringen hedder, bliver spillet i tre stadier. Først bliver der afholdt tre åbne kvalifikationer, som giver adgang til en lukket kvalifikation med holdene, der ligger 6-10 på Regional Major Rankings-tabellen i CIS.

Top tre herfra går videre til hovedturneringen, hvor de fem bedst placerede hold venter i et GSL gruppespil.

Sådan er Regional Major Ranking-pointene fordelt indtil videre i CIS:

  1. Hard Legion - 1640 point
  2. Spirit - 1600 point
  3. Broken inlineVirtus.Pro - 1520 point
  4. Winstrike - 1500 point
  5. NaVi - 1430 point
  6. Nemiga - 1200 point
  7. Broken inline Syman - 1100 point
  8. Gambit Youngsters - 950 point
  9. forZe - 750 point
  10. Espada - 750 point
  11. Unique - 550 point
  12. pro100 - 450 point

Pointene til WePlay! Clutch Island er noget højere end til ESL One: Road to Rio, da vi jo er nået lidt tættere på Majoren. Holdene har derfor også mere at spille om, når det går løs fra den 16.-28. juni.

Faktaboks

Regional Major Rankings er en rangliste, hvorpå holdene optjener point fra følgende fire turneringer:

  • Berlin Major i 2019
  • ESL One: Road to Rio CIS
  • WePlay! Clutch Island
  • Endnu ikke annonceret turnering til efteråret

De 5 hold fra CIS, som har flest point efter turneringen i efteråret, får en plads ved den kommende Major i Rio. Der er flere og flere point på spil, jo tættere vi kommer på. Vinderen i ESL One: Road to Rio CIS fik fx 1.600 point, mens vinderen i den kommende Clutch Island får 2000 RMR-point. Hvis holdene foretager udskiftninger undervejs mellem turneringerne, mister de en procentdel af deres optjente point.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.