
Problemer med Steam i aftenens Elgiganten Ligaen
I aften var der oprindeligt ni kampe på programmet i Elgiganten Ligaen, men fire af disse endte med at blive flyttet til endnu ukendte tidspunkter grundet problemer med Steam.
Der var dog en enkelt kamp på programmet allerede i går, da Ignite stødte sammen med AGF. Her var det noget overraske R0nic og kompagni, som løb med sejren, da de tog en sikker 16-8 sejr over netricks tropper.
Ignite havde også to andre kamp på programmet i dag, da de stødte sammen med Ambush og Aalborg Rebels. Her gik det dog ikke lige så godt som dagen forinden for ligaens andenplads, da de ikke fik et ben til jorden mod Ambush, som tog en sikker 16-5 sejr, mens de ligeledes tabte til Aalborg Rebels.
Aftenens resterende tre kampe endte alle med at blive en hel del tættere end Ignites to opgør. Først tog Obsidian en overtidssejr over kinetic og sikrede sig dermed tre vigtige point, som sender dem længere op i tabellen.
Obsidian måtte dog også se sig slået i overtiden af Sigma, som vandt 25-21 over Maze og kompagni. Opgøret mod Obsidian var Sigmas andet opgør i aften, da de forinden havde slået Ambush i en ekstremt tæt kamp, som endte 16-14 i Sigmas favør.
Elgiganten Ligaen
Lineups
Ignite (miko, RYTTER, Lorrdy, R0nic, Jmoments)
AGF (netrick, Lukki, TMB, Kristou, Frøslev)
Lyngby Vikings (birdfromsky, Twinx, Cabbi, maNkz, raalz, thamlike)
Ambush (Inzta, zeq, Ryxxo, IceBerg, Typos)
Obsidian (djinnz, Kev, zibron, Maze, vigg0)
Sigma (larsen, haste, wAGNR, dfen, smF)
Spirit of Amiga (spdr, minet, Sikrow, fuzion, OJ)
Atlando (vester, CeyL, tmL, NoProblemGuy, VigzZ)
Aalborg Rebels (BERRY, PR1ME, Maccen, mazi, Zyphon)
kinetic (alexsomfan, PihLziNh0, Patti, dinesen, scott, b0ychild)
Sørby Flames (wezx, SaCuL, FeZ, Q-Q, void)
Holdene i ligaen kæmper om de eftertragtede seks øverste pladser, der giver adgang til slutspillet, hvor der dystes om 42.000 kroner. Vi nærmer os lige så stille de sidste runder af grundspillet, så det er ved at være nu, hvis der skal ske noget helt vildt med stillingen.
De tre nederste hold efter ligaens grundspil ryger ned i relegation-turneringen, hvor de spiller mod de fem bedste hold fra 1. Division om to pladser i den bedste division i næste sæson.