
Astralis og MAD Lions undgår hinanden i gruppespillet
BLAST har offentliggjort grupperne til BLAST Premier Spring 2020 EU Showdown, hvor den europæiske del består af 10 hold, og her er Astralis og MAD Lions havnet i hver sin gruppe.
I gruppe A finder vi Astralis, som kan se frem til at skulle dyste mod Vitality, NiP, ENCE samt sAw fra Portugal. Verdens nummer et er derfor havnet i en gruppe, som giver dem en god chance for at gå videre til slutspillet.
MAD Lions' gruppe består dog af nogle stærkere hold, da de kan se frem til at skulle dyste mod blandt andre fnatic og mousesports. Dignitas er også i denne gruppe, og det sidste hold findes via et CIS Cup, som færdigspilles den 30. maj.
Grupperne ser dermed således ud:
Gruppe A
Astralis
Vitality
NiP
ENCE
sAw
Gruppe B
MAD Lions
mousesports
fnatic
Dignitas
- Broken inline Vinder af CIS Cup
Til BLAST Premier Spring 2020 EU Showdown skal de 10 hold kæmpe 1,25 millioner kroner, og samtidig er der pladser til BLAST Premier Spring 2020 EU Finals på spil, som de tre bedste hold sikrer sig. BLAST Premier Spring 2020 EU Showdown igangsættes den 1. juni, og færdigspilles den 7. juni.