
Heroic vandt Home Sweet Home Cup 5
I går aftes blev finalen i Home Sweet Home Cup 5 afviklet, hvor Heroic stødte sammen med SMASH, der har et par velkendte navne på holdkortet i form af disco doplan, bubble og grux.
Heroic og SMASH startede duellen ud på Nuke, hvor danskerne fik en glimrende start, da de skød sig i front med 10-2, inden SMASH hentede de resterende tre runder i halvlegen. SMASH kæmpede sig ind i kampen, men i de døende runder løb Heroic med mappet.
Efterfølgende skulle holdene i aktion på Inferno, der så Heroic vise dominans, da holdet sikrede sig første halvleg med intet mindre end 13-2. Dernæst tog Heroic de følgende tre runder, og sikrede sig dermed mappet og titlen.
Heroic blev dermed kåret som vinderen af Home Sweet Home Cup 5, som medfører en check på intet mindre end 205.000 kroner, mens SMASH må nøjes med knap 68.000 kroner.

Præmie- og pladsfordelingen i Home Sweet Home Cup 5 ser således ud:
- 1. plads:
Heroic ~ 205.000 kroner
- 2. plads:
SMASH ~ 68.000 kroner
- 3.-4. plads:
Syman
- 3.-4. plads:
Spirit
- 5.-8. plads:
Hard Legion
- 5.-8. plads:
Secret
- 5.-8. plads:
forZe
- 5.-8. plads:
Nordavind
- 9.-12. plads:
Apeks
- 9.-12. plads:
SKADE
- 9.-12. plads:
AGO
- 9.-12. plads:
c0ntact
- 13.-16. plads:
HONORIS
- 13.-16. plads:
Winstrike
- 13.-16. plads:
AVEZ
- 13.-16. plads:
Salamander