Ugens Spiller er fundet

Det bliver i Ambush-lejren, at vi skal finde Ugens Spiller i Elgiganten Ligaen.

Med en imponerende K/D på 1,92 i Ambush' to kampe i mandags i Elgiganten Ligaen er der ikke tvivl om, at Ryxxo var en stor del af grunden til, at Ambush skød sig op på tredjepladsen i tabellen.

Derfor løber den tidligere Tricked-spiller med titlen som Ugens Spiller.

Ambush måtte ud i to gange overtid for at slå bundproppen Atlando, og særligt her shinede Ryxxo med en 51-25 score.

Den 23-årige AWP-spiller fortsatte senere på aftenen, da Ambush besejrede Sørby Flames 16-8, og derfor løber han med titlen foran kinetics scott og vigg0 fra Obsidian.

Du kan hele tiden holde dig opdateret om ligaen, finde topscorerlister, stillinger, interviews og kampprogram på Liga-fanen her på siden.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.