
Astralis laver comeback mod NiP
ESL One: Road to Rio havde Astralis mod NiP på programmet, og dette opgør blev færdigspillet for kort tid siden, hvor danskerne sejrede 2-1.
NiP valgte Vertigo som det første map, hvor de kom foran 9-6 ved halvleg, og herefter lukkede de mappet i den 28. runde.
Dernæst skulle der spilles på Nuke, og selvom NiP kom foran ved halvleg igen, fik Astralis sikret sig Nuke med scoren 16-12.
Kampen skulle derfor afgøres på Inferno, og selvom NiP var foran 11-6, fik Astralis vendt mappet ved at vinde de 10 efterfølgende runder i træk, og de lukkede derfor Inferno 16-11 samt kampen 2-1.

Astralis vinder dermed deres opgør mod NiP, og de har derfor vundet tre ud af fire kampe i deres gruppe.
Den europæiske del af ESL One: Road to Rio fortsætter i morgen, hvor vi blandt andet kan se frem til et opgør mellem karrigans mousesports og FaZe.















