sycrone bliver muligvis den nye femtemand hos danske Singularity.

sycrone bootcamper med Singularity

Den tidligere Flames-spiller sidder nu til bootcamp med Singularity.

Singularity består officielt kun af fire mand, men dette er måske snart ovre, da sycrone lige nu sidder og bootcamper med holdet.

Dette fremgår af en Facebook-story fra Singularity selv, hvor det ses, at TOBIZ og resten af drengene sidder til en karantæne-bootcamp, og her ses den tidligere Copenhagen Flames- og Sprout-spiller sycrone i billedet sammen med de andre drenge på holdet.

Singularity blev en gang i sidste uge reduceret til kun fire mand, da Copenhagen Flames samlede Queenix op som følge af et salg af TeSeS til Heroic. Den danske organisation stod derfor kun tilbage med fire spillere, men nu ser det ud til, at sycrone kommer til at udfylde den tomme plads hos organisationen.

Singularitys coach, casle, bekræfter også til Dust2.dk, at holdet er i en proces med at finde en ny femtemand, og at sycrone muligvis er ham, de står og leder efter.

Efter vi har mistet Queenix skal vi selvfølgelig finde en erstatning. Vi har derfor lavet en liste med potentielle spillere, og nu havde vi så muligheden for at prøve sycrone af, da han jo er fri på markedet. Intet er dog besluttet endnu i forhold til en ny femtemand, men jeg kan bekræfte, at vi spiller med ham i Home Sweet Home-cuppen i denne uge.

sycrone har blandt andet en fortid hos Sprout og Copenhagen Flames, men senest var han at finde på Maknitude, som senere hen blev til ex-Maknitude, da deres kontrakter med organisationen løb ud. 

Dette projekt løb dog lidt i vasken tilbage i slutningen af februar, da sycrone og dragonfly stod tilbage som de to eneste spillere på holdet, da Lukki og PERCY forlod dem.

Sådan kommer holdet til at se ud, hvis sycrone bliver en permanent spiller på holdet:

  • Danmark mertz
  • Danmark TOBIZ
  • Danmark Celrate
  • Danmark Jabbi
  • Danmark sycrone
  • Danmark casle (Coach)

Singularity skal allerede i kamp med sycrone i morgen, når de starter ud imod BIG i Home Sweet Home Cup 2. 

#1(Med 0 svar)
15. april 2020 kl. 20:35
PERCY
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Sådan Dennis ❤️💪
#2(Med 0 svar)
15. april 2020 kl. 21:05
Kraghen
Dansktoppen
Major deltager
Sølv Sæsonkort Sæson 15
ECSTATIC
Det' dig nu Dennis
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.