
Semifinaletid for North mod Spirit
Home Sweet Home Cup har sit andet semifinaleopgør nu, hvor North skal forsøge at skyde sig videre til finalen ved at besejre Spirit.
North er uden tvivl de større favoritter til at vinde opgøret, da de med spillere som Kjaerbye på holdet bør være i stand til at besejre Spirit når som helst.
MSL har også på det seneste vist, at han kan være med til at fragge. Det gjorde han blandt andet mod Endpoint i gårsdagens kvartfinale, hvor han nåede op på 30 kills i begge maps.
North har altså en god chance for at skyde sig videre til finalen, men de kan samtidig se frem til udfordring fra blandt andet mir, som har en HLTV Rating 2.0 på 1.18.
Til Home Sweet Home Cup kæmpes der om 273.000 kroner. Det er dog kun turneringens to bedste hold, som får en del af pengepræmierne, hvor førstepladsen lyder på 205.000 kroner, mens nummer to må nøjes med 68.000 kroner.
Opgøret kan følges på HLTV Live, hvor der også opdateres med forskellige muligheder for streams.