dfect bliver sammen med Maccen og Sikrow.

Atlando tager afsked med holdet

De sluttede POWER Ligaen på en 5. plads, men alligevel slutter samarbejdet mellem organisationen og spillerne her.

Atlando har netop offentliggjort, at de tager afsked med deres hold, som blandt andet sluttede den sidste sæson af POWER Ligaen på en 5. plads.

Atlandos seneste startfemmer har været sammen siden december, hvor Maccen blev en fast del af holdet. Siden da har de deltaget i POWER Ligaen og ESEA Advanced, hvor de sikrede sig overlevelse til begge ligaers næste sæson.

Nu har organisationen valgt at tage afsked med holdet, også selvom at de har været tilfredse med resultaterne:

Det lykkede os at overleve i ESEA Advanced, hvilket var målsætningen for denne sæson. Vi har også formået at spille godt i den bedste danske CS Liga, Dust2 Power liga. Selvom det startede lidt hårdt, blev det hele vendt i 2020. Vi spillede os op på en solid 5. plads i den seneste sæson af Power ligaen, hvilket var meget imponerende!

Vi lukker hermed et kapitel, som har været lærerigt for alle, og vi er overbevist om, at vi hos Atlando kommer stærkt tilbage. Vi kommer som altid stærkt tilbage og 2020 bliver et rigtig solidt år, trods den lidt turbulente start på året.

Som Atlando nævner i slutningen af deres udtalelse, kan vi forvente at se dem med et nyt lineup i 2020. Hele Atlandos statement kan læses her.

For at få afklaret spillernes fremtid tog Dust2.dk kontakt til Maccen. Han fortæller, at han sammen med Sikrow og dfect vil lede efter to nye spillere samt ny organisation, og at Creakz ikke er en del af holdet længere, da han ønsker at spille igen.

Atlando havde allerede i februar bænket Shahata og Neffo, men det hold, som har repræsenteret dem i diverse turneringer, lød som følger:

  • Danmark dfect
  • Danmark Shahata
  • Danmark Neffo
  • Danmark Maccen
  • Danmark Sikrow
     
  • Danmark Creakz (coach)
#1(Med 0 svar)
15. marts 2020 kl. 04:08
Bis
Kunne godt se Atlando samle Moon Daddy op!
#2(Med 0 svar)
15. marts 2020 kl. 08:28
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis man er tilfreds med resultaterne og flere af spillerne bliver sammen, så er det ikke ligefrem åbenlyst, hvad grunden er.

Er der nogen, der ved noget? :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.