refrezh vender tilbage til Flames, da han spillede der i 2016 og 2017.

Copenhagen Flames skifter to spillere ud

Det danske hold, der i sidste uge endelig rykkede op i top 30 på verdensranglisten, skifter nu to spillere ud.

Der sker ting og sager hos Danmarks femte bedste hold, da Copenhagen Flames sætter AcilioN og TMB på bænken fra dags dato.

Holdet er dog allerede klar med erstatningerne, da refrezh er blevet købt ud af sin kontrakt med OpTic, mens den gamle kending HooXi er blevet købt tilbage fra AGF, efter han blev bænket hos flammerne i august sidste år.

I sidste uge blev AcilioN rygtet til c0ntact Gaming, der i 2019 købte det tidligere CR4ZY-mandskab, og noget tyder på, at danskerens skifte dertil er meget tæt på, da der ikke følger nogen forklaring på, hvorfor han ryger på bænken.

TMB lider derimod under AcilioNs mulige afgang, da der var brug for endnu mere erfaring på holdet, når AcilioN er fortid. 

Med tabet af AcilioN føler vi, at vi har brug for mere erfaring og initiativ på serveren, da AcilioN var en stor personlighed både på og udenfor serveren. Vi var ikke i stand til at få AcilioNs erfaring i en ny ingame leader, og derfor har vi brug for en mere erfaren riffel-spiller for at opretholde vores opadgående kurve, skriver Copenhagen Flames.

Copenhagen Flames består nu af:

  • Danmark Farlig
  • Danmark Nodios
  • Danmark TeSeS 
  • Danmark refrezh
  • Danmark HooXi
     
  • Danmark dvorborg (Coach)
  • Danmark AcilioN (Bænket)
  • Danmark TMB (Bænket)

AGF består nu af:

  • Danmark fr0slev
  • Danmark kristou
  • Danmark AvovA
  • Danmark HECTOz
     
  • Danmark FaagaN (Coach)

#1(Med 4 svar)
24. februar 2020 kl. 14:03
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Spændende.

Jeg glæder mig enormt meget til at se refrezh på et fast hold igen. Det bliver også spændende at se, om HooXi har niveauet til top30.

Man må da håbe, at TMB har noget andet på hånden, for det er da ikke umiddelbart den bedste “anbefaling” at søge nye græsgange på.
#4(Med 3 svar)
24. februar 2020 kl. 14:08
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi har været rigtig glade for Thomas hele vejen igennem, og jeg føler hans udvikling har været rigtig god. Han har udfyldt den rolle vi forventede han ville, og har en masse firepower og gåpåmod som et 18-årigt talent der blev hentet op skal have.

Dog er vores projekt bare ikke det samme uden AcilioN, som det var med. Idéen med AcilioN var at vi havde en IGL der har været i top 15 på mange forskellige hold, så kunne holdet "bære" mere uerfarne og talentfulde riffel spillere.
Selvom vi er enormt glade for HooXi, så har han ikke den samme erfaring som AcilioN, og vi følte at hvis vi skulle holde vores høje niveau, skulle vi have en riffel spiller der kunne bringe noget mere erfaring.
#7(Med 2 svar)
24. februar 2020 kl. 14:11
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er stadig ikke det nemmeste at komme videre på. Når det så er sagt, så forstår jeg godt, at man henter refrezh ind, når man har chancen. Et eller andet sted har I erstattet et stort talent med et endnu større talent.

Jeg bebrejder heller ikke beslutningen eller siger, at den skulle være på et andet grundlag. Men det ser bare bedre ud på CV’et, hvis man ikke er blevet bænket, end hvis man er.
#11(Med 1 svar)
24. februar 2020 kl. 14:17
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er klart det er bedre ikke at blive bænket, end bænket.
Ville bare uddybe yderligere, da jeg forstod det som om vi var meget hårde mod TMB i vores afsked ift. "anbefalingen".

Men ligesom vi nu hiver HooXi tilbage, så kunne jeg sagtens se os i fremtiden forsøge at hente TMB tilbage, hvis vi mangler en riffel spiller. Refrezh var den eneste spiller på markedet vi ville erstatte Thomas med, ligesom AcilioN var den eneste på markedet vi ville erstatte HooXi med.
#12(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:19
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Så har jeg ikke udtrykt mig synderligt præcist - det beklager jeg. Jeg mener ikke, at det umiddelbart kunne være håndteret så meget anerledes, når nu det - formentlig - udvikler sig som rygterne går på ;)
#2(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:06
Bauni
Det er sku træls at se TMB forlade holdet gad ellers godt se ham i en minor
#3(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:06
Linatic
Virkeligt stærkt lineup på papiret, bliver spændende at se hvilken forskel det gør at bytte en entryspiller som TMB ud med en lidt mere passiv spiller som Refrezh.

Tilgengæld tror jeg AGF vil dykke en del i niveau :/
#5(Med 2 svar)
24. februar 2020 kl. 14:11
Badefar
Spændende. Umiddelbart rigtig ærgerlig timing lige op til både Flashpoint qual og Major qual, jeg havde en fin tro på, at Flames kunne nuppe et spot i Flashpoint og måske endda få en plads til Minoren. Det bliver nok svært nu. Omvendt er det fedt at se reffe på et hold igen, og med ham på lineuppet begynder Flames også at ligne et hold med firepower nok til, at de ikke bare skal være i top 30 kun for en kort bemærkning. Lidt overrasket over at se Hooxi tilbage, men ok, der var måske ikke bedre løsninger tilgængeligt.
#9(Med 1 svar)
24. februar 2020 kl. 14:15
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ift. HooXi, så udtalte jeg også den gang vi bænkede ham at hovedårsagen til at han blev bænket var at holdet som helhed manglede overblik og planer midt i runden.
HooXi fik ikke meget hjælp midt i runderne dengang, og vi havde derfor brug for en person som kunne løfte det næsten alene, imens spillerne omkring ham udviklede sig - Det fandt vi i AcilioN.

Vi var sindssygt glade for HooXi's arbejdsmoral, tilgang til tingene og lederevner - og det hold han skal spille med nu har en masse egenskaber som det sidste ikke havde. HooXi kommer bestemt ikke til at sidde alene med beslutningerne alene i runden, da alle de fire andre spillere på lineuppet er rigtig gode til at kommunikere muligheder og idéer
#14(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:34
Badefar
Fedt du gider faktisk at komme med en reel forklaring, og at i ikke bare lider et eller andet overfladisk fis af, som så mange andre hold, stor respekt for det.

Grunden til at Hooxi er en overraskelse for mig er sådan set bare, at det er en spiller i har haft i folden før, og skildte jer af med dengang, derfor tænker jeg naturligt, at i ville have tænkt i en anden retning. Jeg anerkende som sagt også, at jeg heller ikke lige kan komme op med mere oplagte bud, og at i hiver ham tilbage igen tager jeg også som et positivt tegn, når det nu er en spiller som i har så indgående et kendskab til.

Jeg er egentlig rigtigt positiv på jeres vegne over, hvordan i har landet den her, jeg troede faktisk bare, at det ville være et skridt tilbage og et forsøg med samme hold og en caller fra en lavere hylde, men at i har brugt lejligheden til at forsøge at strukturere tingene på en anden måde, det virker som en klog beslutning, og jeg er imponeret over, at i har kunne få reffe ind, jeg troede ærligt talt, at han var en hylde for høj.

Det ærgerlige er selvfølgelig bare timingen, gad virkelig godt have set, hvordan holdet ville have klaret de næste par måneder.
#6(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:12
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Den havde jeg sgu ikke set komme, men jeg er glad for, at refrezh er tilbage på et hold.
#8(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:14
Phoey
Blaq tilbage til AGF? 🤔
#10(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:15
fribz
Kan fr0slev calle?
#13(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:31
MrBlond
Uha uha spændende for Flames lækkert og se Reffe tilbage på et hold igen! Er kæmpe fan😄
#15(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:34
PERCY
Vinder af Dust2 Masters
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Fedt at se reffe tilbage, held og Lykke mate 💪👌🏻
#16(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:44
xdpiratmanden
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tmb tilbage til agf? :D
#17(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 14:57
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er eddersprøjtme vildt at hive Refrezh med på holdet - og alle burde have lidt mere hooxi i deres liv.

Gode tilføjelser, virkelig gode tilføjelser.
#18(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 15:10
cleansation
Havde håbet på Refrezh til north, men held og lykke til ham i flames
#19(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 15:20
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Vildt fedt at se refrezh tilbage på et hold med potentiale, omvendt vildt ærgerligt at Flames nu skal "bygge" op igen. Det bliver også spændende at se hvad AGF gør nu :-)
#20(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 15:35
RAVN
Ser spændende ud!
#21(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 16:02
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Der fik Flames det absolut bedste ud af en ellers ærgerlig situation.
#22(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 17:21
Deuce
Virker til at være nogle gode moves og har rimelig stor respekt for Flames' evner ift. mandskab. Bliver spændende at følge.
#23(Med 0 svar)
24. februar 2020 kl. 21:49
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Denne nyhed har jeg sgu misset. Tillykke til de nye.

Nu kan tmb og Basso lave klan!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.