
Nu starter slutspillet til den tredje Minor-kvalifikation
I dag færdigspilles den tredje åbne Minor-kvalifikation, hvor to danske hold skal på storskærmen i aften, når fakemaquinas støder ind i Endpoint, og herefter skal Lyngby Vikings dyste mod Apeks.
fakemaquinas' opgør mod Endpoint igangsættes klokken 17:00, hvor det danske mandskab uden tvivl står over for en udfordring, men hvis de præsterer, ligesom de gjorde i gruppespillet, kan de sagtens slå det europæiske hold.
Lyngby Vikings støder herefter ind i Apeks klokken 20:00, som snildt kunne gå hen og blive et tæt opgør, hvor danskerne kan se frem til modstand fra især Marcelious og truth.
Til den tredje åbne Minor-kvalifikation kæmper de otte tilbageværende hold om to pladser til den lukkede kvalifikation. Da fakemaquinas og Lyngby Vikings er havnet i hver sin side af slutspillet er der derfor en chance for, at de begge går videre til den lukkede kvalifikation.
Indtil videre er følgende hold videre til den lukkede kvalifikation:
Heroic
MAD Lions
Nordavind
OG
fnatic
NiP
Dignitas
BIG
GODSENT
Movistar Riders
Sprout
Heretics
Den sidste åben kvalifikation afholdes fra den 12.-13. februar, og tilmelding til kvalifikationen foregår her.