refrezh har tidligere spillet for hold som Fragsters og OpTic, men lige nu står han uden et hold.

Her er de bedste danskere i december

Vi præsenterer nu et nyt tiltag på Dust2.dk, hvor vi laver to top 10 lister over danske spillere, der sætter fokus på nutidens og fremtidens stjerner.

Top 10 over Danmarks bedste spillere i den forgangne måned præsenteres i samarbejde med eOddset, som har gjort det muligt, at vi kan fokusere på både de absolut bedste men også de kommende stjerner. 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu

Vi er nået til et nyt år, og derfor præsenterer vi nu også et nyt tiltag på Dust2.dk, som er blevet muligt at fokusere på, da vores gode partner eOddset støtter op om konceptet, hvor vi fremhæver den forgangne måneds 10 bedste spillere.

Vi har længe lavet en top 10 over hold, og nu laver vi også hele to top 10 lister over danske spillere, som baserer sig på en række forskellige kriterier.

LAN

På den første liste kigger vi på de ti danskere, der har været bedst til de store LAN events i december måned. Det er altså EPICENTER, ESL Pro League Finals, BLAST Pro Series Global Final og DreamHack Open Sevilla, der har talt med her.

Top 10 listen udgøres ene og alene af spillernes rating ud fra kriterierne, og herunder kan vi derfor se, at dupreeh og Magisk topper listen, mens flere North- og Heroic-spillere, heriblandt cadiaN, der til EPICENTER havde en 1.16 rating, også er at finde her.

Kriterier for at komme på listen:

  • Skal have deltaget til enten EPICENTER, ESL Pro League Finals, BLAST Pro Series Global Final og DreamHack Open Sevilla
  • Skal have spillet minimum 10 maps til de ovenstående events

Online

Den anden top 10 liste for december zoomer ind på online kampe, da det typisk vil være her, vi kan kigge på nogle af de kommende stjerner.

Derfor er det også et kriterie for at komme på Online-listen, at man ikke kunne have været på LAN-listen. Et eksempel er cadiaN, der i december spillede 13 maps online og havde en rating på 1.24.

På listen finder vi derimod refrezh i toppen, mens Nordavind-spilleren TENZKI også har vist flot spil for sit norske hold. Derudover har flere AGF-spillere også fundet vej til top 10 listen.

Kriterier for at komme på listen:

  • Kun online kampe tæller
  • Må ikke kunne have været på LAN-listen
  • Skal minimum have spillet 10 maps online

Kriterierne er ikke skrevet i sten. Vi har kørt listerne i et par måneder internt og løbende tilpasset dem, og det kan meget vel også ske fremover, da der er rigtig mange aspekter.

I bund og grund vil vi bare, sammen med eOddset, vise, hvilke af de absolut bedste danske spillere, der har klaret sig bedst i den forgangne måned og samtidig fremhæve nogle af spillerne på de lidt lavere hold.

#1(Med 0 svar)
6. januar 2020 kl. 12:02
Fxrtune
Støttet Dust2.dk med 6 julekugler i 2019
Fedt!!! Kalder at Hectoz ender nr 1 på onlinelisten næste måned, hvis AGF får nok kampe på HLTV
#2(Med 0 svar)
6. januar 2020 kl. 12:37
razni
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Spændende læsning og fedt tiltag!
#3(Med 0 svar)
6. januar 2020 kl. 12:43
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sikke en fornøjelse at se <3
#4(Med 0 svar)
6. januar 2020 kl. 13:05
Kjaerulff
Dejligt at se et ny form af opslag! Kæmpe fan
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.