
Argentinsk major-hold søger offentligt hjælp med visum
Majoren i Austin begynder at nærme sig med hastige skridt, hvorfor spillerne får mindre og mindre tid til at få styr på sit visum til den amerikanske turnering.
En af organisationerne, som har fået travlt, er argentinske BESTIA.
På X har det sydamerikanske hold offentliggjort, at tomaszin og luchov har fået sine visum-ansønginger afvist og derfor nu beder om hjælp på de sociale medier.
I videoen har Alejandro "PapoMC" Lococo, grundlægger og administrerende direktør for BESTIA, sat ord på, hvordan hele den mislykkede proces har foregået.
I dag (den 17. maj, red.) var vi kun få timer fra at kunne bekræfte, at vi vil fuldføre processen og kunne repræsentere Argentina.
Både tomaszin og luchov fik deres visa afvist, i teorien på grund af manglende grunde til, at de ville have til at vende tilbage til Argentina (efter majoren, red.).
Grundlæggeren forklarer dog, at de naturligvis ønsker at vende hjem til Argentina igen efter majoren, hvor de har et liv og et job.
Jeg vil gerne gøre det klart, at vi kun ønsker at opfylde vores drøm: at repræsentere Argentina, deltage i den vigtigste turnering i verden og derefter vende hjem.
Drengene har et liv og et job her. De tog afsted (for at få visummet) med en anbefaling fra regeringen, med en invitation fra arrangøren (BLAST), og desværre ønskede de ikke engang at modtage papirerne.
Skulle BESTIA i værste fald ende med at misse majoren, vil spottet gå videre til det næste hold fra Sydamerika, som vil være Legacy, der sluttede bag dem i MRQ'en.
Spillere og organisationer støtter
I kølvandet på opslaget har den argentinske organisation allerede modtaget en masse støtte fra kollegaer på Counter Strike-scenen.
Blandt andre har spillerne FalleN og malbsMd kommenteret på opslaget og ønsket BESTIA held og lykke med processen.
Derudover har 9z, OG, KRÜ, Movistar KOI og en række andre hold og turneringsarrangører fra Sydamerika delt opslaget.