
NEO bliver fast mand hos ARCY
I slutningen af 2019 måtte ARCY se sig stå tilbage med kun tre spillere på holdet, da både dycha og MINISE forlod det polske mandskab.
De første nyheder fra ARCY-lejren i 2020 er dog, at NEO nu tilgår holdet som fast mand, mens hades også er blevet lånt fra AVEZ.
NEO har tidligere repræsenteret Virtus.Pro og FaZe. Han var fast mand hos Virtus.Pro i næsten fem år fra februar 2014 til december 2018. I den periode formåede NEO blandt andet at vinde en Major samt flere andre imponerende turneringer.
Omtrent et halvt år efter afskeden med Virtus.Pro kunne NEO se sig selv spille for FaZe. Dette blev dog kun til små tre måneder, inden NEO blev kicked oven på en skuffende præstation til Starladder Major Berlin 2019.
NEOs nye lineup ser ud således:
TaZ
rallen
mouz
hades
NEO
NEO kan ses i aktion den 9-10. januar, når ARCY stiller op til den lukkede kvalifikation til IEM Katowice 2020, hvor blandt andet Heroic og Illuminar venter.