
Hold til BLAST Premier 2020 er offentliggjort
BLAST har i dag offentliggjort de 12 hold, som i 2020 skal spille i BLAST Premier ligaen, og her er der mange af verdens bedste hold.
Blandt holdene er der tre, som består af danske spillere i form af Astralis, Complexity og OG. Listen af deltagende hold er i den grad fyldt med flere af de bedste i verden, da BLAST blandt andet også har sikret sig Liquid, Evil Geniuses, 100 Thieves og FaZe.
Der er dog også nogle af de bedste hold i verden, som ikke fremgår på listen. Her ligger man hurtigt mærke til, at verdens nummer 2 og 5, fnatic og mousesports, ikke er blandt de 12 hold. Nicolas Estrup har dog skrevet, at de 12 bekræftede hold ikke er de eneste, som vi kommer til at se til BLAST Premier 2020.
Alle kampene kommer til at være i BO3 format, og der bliver kun spillet én kamp af gangen, så man har mulighed for at se det hele. De to sæsoner foregår i foråret og sommeren, som byder på et format, der gør, at alle hold har en god chance for at gå videre til BLAST Pro Series Global Final.
De 12 bekræftede hold er følgende:
Astralis
Complexity
OG
MIBR
Na`Vi
Liquid
FaZe
Vitality
NiP
100 Thieves
G2
Evil Geniuses
Til januar afholder BLAST et studieshow i London, som efter deres egne ord vil bringe fans tættere på spillerne end nogensinde. Hele offentliggørelsen kan læses her.