
MAD Lions smadrer Illuminar; North taber til CR4ZY
De to danske mandskaber, MAD Lions og North, kom super fra start i Sevilla med sejre over henholdsvis Gambit Youngsters og BIG i deres åbningskampe. North skulle derfor i kamp mod CR4ZY, mens MAD Lions skulle i kamp med Illuminar.
Norths kamp mod CR4ZY blev udspillet på Train, der så det serbiske mandskab komme bedst fra start med en 10-5 føring på vej ind i anden havleg.
Løverne fra North gjorde deres bedste for at hive kampen tilbage, men i sidste ende måtte holdet se sig slået med 16-11 af EspiranTo og kompagni.

Efterfølgende af Norths opgør, skulle MAD Lions i kamp med Illuminar, der tidligere i dag løb GODSENT over med 16-8 i deres åbningskamp på Nuke.
Illuminar var holdet, der tog den første pistolrunde, men det var klart, at MAD Lions var det bedre hold i dagens opgør mod polakkerne. Danskerne hev 11 runder med sig over i anden halveg, og efter fem runder, så var kampen også sikret med 16-4.

Med MAD Lions' sejr er holdet i semifinalen ved Dreamhack Open Sevilla, hvor de støder sammen med andenpladsen i Gruppe A på søndag, der meget vel kunne blive landsmændene fra North.