
Copenhagen Flames er klar til LOOT.BET Season 4 slutspillet
Copenhagen Flames fik tidligere i dag til LOOT.Bet Season 4 sikret sig en plads til slutspillet, da de besejrede ex-Epsilon med en 2-1 score.
Inferno var det første map, som ex-Epsilon snuppede 16-12, men herefter viste Farlig og kompagni en fantastisk CT-side på Nuke, hvor de kom foran 14-1, og kort efter lukkede de mappet 16-5. Mirage skulle derfor afgøre kampen, og dette map lukkede Copenhagen Flames 16-9 samt kampen 2-1.

Copenhagen Flames er derfor videre til LOOT.Bet Season 4s slutspil, hvor der er hele 202.000 kroner at kæmpe om, og her tager vinderholdet 121.000 kroner af puljen. Resten af holdene skal dog først findes, før slutspillet kan igangsættes, og i skrivende stund er det kun Copenhagen Flames, som er videre.