
eOddset TV: Store ændringer i MIBR-lejren
I søndags meddelte coldzera, at han ikke ønskede at være en del af MIBR længere. I går kunne holdet så offentliggøre, at han var sendt på bænken.
coldzeras situation fylder utrolig meget, og derfor er JERN og cadiaN også gået i eOddset studiet, hvor de vender situationen.
cadiaN nævner blandt andet de manglede resultater for MIBR, hvilket er en af grundene til, at coldzera ikke ønsker at være en del af holdet længere. Efterfølgende siger cadiaN også, at tidspunktet for coldzeras udmeldelse virkelig viser, at han ikke kan være en del af holdet mere grundet resultaterne.
Efterfølgende nævner cadiaN, at man tidligere har set hold overraske til turneringer, selvom de er i gang med udskiftninger. MIBR kan derfor stadig godt overraske til BLAST Pro Series Los Angeles på trods af, at de mangler coldzera.
Hvis du er fyldt 18 år, kan du se videoen på eOddsets Facebook.