
AGF møder SJ i MSI MGA kvalifikation
Siden klokken 19:00 i dag har seks danske hold, blandt andet AGF, Ambush og Lyngby, spillet den første åbne kvalifikation til MSI MGA 2019. Kun AGF, som det eneste danske hold, er gået hele vejen videre til kvartfinalerne, hvor SJ venter.
Gennem kvalifikationen har AGF mødt HubaBuba, Movistar Riders og Ambush. Den allerførste kamp mod polske HubaBuba, var det man kunne kalde for en walkover, da de smadrede dem med 16-0.
I anden kamp mødte holdet en del mere modstand, da de mødte spanske Movista Riders, dog uden mixwell i startfemmeren, grundet et skifte til Cloud9. Kampen var utrolig tæt, men i sidste ende vandt danskerne med 16-14.
AGF skulle nu møde Ambush, der havde mankz og dfen på holdkortet i dagens anledning. Det hele skulle udfolde sig på Inferno, hvor Ambush bragte sig i front med 8-7 på deres T-side. Dette viste sig dog, at det ikke var nok, da AGF relativt sikkert vandt med 16-11.
Med sejren i danskerbraget skal Blaqs drenge om få øjeblikke spille mod finske SJ i kvartfinalen af den åbne kvalifikation.