
Sæsonen i Danish Pro League slutter i dag
Som vi tidligere i juni kunne berette, slutter denne Danish Pro League sæson et par dage tidligere end normalt grundet ferie.
Vi er nu nået til den sidste dag i sæsonen, og det er derfor nu, slutspurten skal sættes ind i henholdsvis A, B og C, hvis du vil nå at spille dig op på de eftertragtede tre øverste pladser i hver hub. Du har til klokken 23:55 i aften.
I DPL-hubben, som kræver invitation for at joine, slutter sæsonen først den 30. juni som sædvanlig, da der ikke skal foretages op- og nedrykning her.
Selvom sæsonen i A, B og C slutter i dag, mister du ikke nogle dage, da julis sæson starter i aften, og altså bare tæller et par dage ekstra. Det gør heller ikke noget ved fordelingen af præmiepengene.
Det er hele tiden muligt at komme i gang med Danish Pro League, det kræver blot, at du subscriber til Dust2DK på FACEIT. Når du har gjort det, kan du joine den hub, som passer til dit niveau, og så spiller du med om oprykning og præmierne.
På dpl.gg/kampe kan du nu også altid tjekke, hvor mange kampe, der er i gang.