Ambush vinder danskerbrag i Fragleague
Fragbites nordiske Fragleague er i fuld gang, og her til aften skulle vi have et danskerbrag mellem Ambush og Nova.Pro.
De to hold skulle ud i en BO3, og her formåede Ambush at vinde kampen over to maps. Ambush kunne først lukke Overpass med en 16-10 score og dernæst lukke Mirage med en 16-8 score. Dermed er Ambush fortsat i front i Fragleague, hvor de efter syv kampe kun har tabt en kamp.
Ambush er dog skarpt forfulgt af landsmændene fra Lyngby Vikings, der efter otte kampe har hentet 15 point. Anderledes ser det ud for Nova.Pro, der kun har formået at vinde to ud af otte kampe i ligaen.
Hold | Kampe | Vundet | Tabt | Point |
Ambush | 7 | 6 | 1 | 18 |
Lyngby Vikings | 8 | 5 | 3 | 15 |
EsportsAdviser | 5 | 4 | 1 | 12 |
Lavin | 8 | 4 | 4 | 12 |
djungelboken | 7 | 4 | 3 | 12 |
Wildfire | 6 | 3 | 3 | 9 |
Granit | 6 | 3 | 3 | 9 |
NOVA Pro | 8 | 2 | 6 | 6 |
Lilmix | 6 | 2 | 4 | 6 |
STRONG | 7 | 1 | 6 | 3 |
Hvis stillingen holder, når alle holdene har spillet ni kampe, kan Ambush glæde sig over den største del af kagen, men selvom man ikke ender på førstepladsen, er der trods alt en betydelig præmie:
- 70.000 kroner
- 35.000 kroner
- 21.000 kroner
- 14.000 kroner
Du kan se stillingen, resultater, kommende kampe og lineups i Fragleague Season 2 ved at trykke her.