
Første danske kampe i ESEA Advanced i aften
70 hold er med i den nye sæson af ESEA Advanced, og hele ti af dem af danske. Første spillerunde er fastlagt til i dag, men flere danske hold har valgt at rykke deres kampe til en anden dato.
To danske hold har dog ifølge ESEA ikke valgt at rykke deres kampe. Copenhagen Flames skal op imod sidste sæsons playoff-deltagere fra ATMOS, hvilket Copenhagen Flames også formåede at kvalificere sig til i sidste sæson, men ikke sikrede sig oprykning til ESEA MDL.
Det andet danske hold, der skal spille i aften, er Lyngby Vikings, der skal op imod bulgarske FATE eSports.
Dagens danske kampe i ESEA Advanced
CPH Flames vs.
ATMOS (19:00)
Lyngby Vikings vs.
FATE eSports (20:00)
ImmuNe, GoldenGitte og Ambush skal alle ifølge ESEAs hjemmeside spille deres første kampe i ESEA Advanced i morgen onsdag. De øvrige danske hold har flyttet deres første kamp til en senere dato.